En mail, der rykkede

Onsdag den 23. februar gik jeg i seng som verdens lykkeligste kvinde, ikke fordi jeg havde vundet en million, men fordi jeg ved sengetid modtog en mail fra en kvinde, der bl.a. skrev:

Hej Mette.
Vil altså lige dele det her med dig, da du har en hel del af æren for, at jeg har fået modet til det. 

Jeg har fået fortalt mine to børn, at hvis jeg finder mig en kæreste, så vil det blive en kvinde. Jeg var nervøs, men synes selv, at jeg fik fortalt det på en ordentlig måde.

Min søns reaktion var: " Er det bare det.... jeg blev helt bange for, at du ville fortælle, at du var syg". Og så smilede han bare og sagde, at det da var lidt underligt, men det var helt i orden med ham.

Og min datter sagde også, at det var i orden, selvom hun fældede en lille tåre, fordi hun var bekymret for hvad hendes fars familie mon ville sige. 

Begge kom flere gange, inden de gik i seng, og gav mig kram, og sagde at de elskede mig.

Jeg er helt overvældet over, at de har taget det så roligt.

Jeg er glad og taknemlig for, at jeg har sådan nogle dejlige børn. 

Er du enig med mig?

Denne kvindes børn har en vidunderlig og en dejlig mor!

En mor de kan være stolt af. En mor, der har mod, og som viser vejen til større åbenhed i familien, selv når det er emner, der kan være svære at snakke om. En mor, der gør det lettere at være barn og ung, fordi hun netop viser børnene tillid, ved at i tale sætte drømme og længsler – så børnene tør gøre det samme.

Dine børn elsker dig – så HUSK

At dine børn hellere vil se en glad mor nu - end de 10 år senere ønsker at opdage, at du har levet med og har holdt på en hemmelighed. En hemmelighed, som kunne have gjort dit liv så meget rigere, hvis du havde haft modet til at fortælle dine børn og omverden hvordan du havde det. Og det gælder også, når det handler om at snakke med din ægtefælde, dine forældre og dine arbejdskollegaer.

Jyllands-Postens livsstilsmagasin VIVA sætter flere ord på …...

Fredag den 4. marts har journalist og redaktør Tea Sletved valgt at bringe et interview med undertegnede, der sætter flere ord på og giver tips og gode idéer til hvad du selv kan gøre, hvis du befinder dig i samme situation eller måske kender en, der gør det. Hele interviewet kan du læse i Jyllands-Postens livsstilsmagasin VIVA.

Husk at følge dit hjerte - for det lyver aldrig - og hvis du lytter rigtig efter, så viser dit hjerte dig vejen til kærligheden og livsglæden.

De kærligste hilsner Mette

Den 2. feb. har Politiken valgt at bringe et debatoplæg med ovennævnte overskrift, hvor jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at vi stadig i 2011 skal springe ud som noget – når det handler om vores seksualitet. Jeg vil opfordre dig til at deltage i debatten. Hold øje med debatsiderne i Politiken og giv din mening til kende, både der og her på bloggen.

Mit budskab er, at du ikke behøver at springe ud som noget, men kun skal være dig selv, præcis som du er.

Alle må kalde sig det de vil og har det godt med, men det interessante for mig at se er ikke om du skal springe ud som lesbisk, bøsse, homoseksuel, biseksuel – men hvordan du bliver livsglad, hvis du er fascineret af en af samme køn.

Jeg er aldrig sprunget ud som vinterbader, forårsbader, sommerbader eller efterårsbader - jeg bader bare som det passer mig. Ligesom jeg aldrig er sprunget ind eller ud af nogle skabe.

Jeg har aldrig haft brug for at kalde mig cykelrytter, fotograf, firewalker eller noget andet – selvom jeg har cyklet til Afrika, lavet flere fotoudstillinger, gået på gløder og lavet hundredvis af andre spændende ting, der har næret min livsenergi. På samme måde har jeg aldrig haft brug for at kalde mig heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel eller lesbisk, selv om jeg har haft flere kvindelige kærester og gennem syv år været gift med en dejlig mand og fået to vidunderlige børn.

Jeg stiller spørgsmålet: Hvem bestemmer så hvad vi skal kalde os og hvilken identitet vi har det godt med?

Er det dig, mig eller samfundet, der bestemmer om jeg er og skal kalde mig selv faldskærmsudspringer, velvidende at jeg bare har hoppet et par gange for 20 år siden – eller kunne jeg få lov at hoppe i faldskærm og genoptage den sportsgren, hvis det passer mig, uden at nogen behøver at fortælle mig, hvad jeg skal kaldes og hvad det i så fald indebærer for en identitet?

Så nu spørger jeg dig: Hvorfor er det så vigtigt at vi skal springe ud, når det handler om vores seksualitet?

Min teori er, at mange mennesker ikke tør udleve deres inderste seksuelle længsler af frygt for at skulle defineres og identificeres ud fra en etikette, de ikke har lyst til.

Seksualitet og det at dyrke sex er en livskraft, der genoplader vores livsbatterier. Du bliver simpelthen et gladere og mere energifyldt menneske ved at turde elske og mærke nærhed, ømhed og inderlighed med din partner – uanset om det er en af samme eller modsatte køn. Spørg dig selv om du er glad og lykkelig sammen med din partner? Har I et godt sexliv? Har I overhovedet et sexliv (hvad mange af mine mandlige og kvindelige klienter ikke har) og hvad skal der til, for at I finder ind til gløden og gnisten igen, så kærlighedslivet atter kan blive lidenskabeligt og passioneret?

Hvis du som kvinde er blevet glubende forelsket i en anden kvinde, men befinder dig i et kærlighedsforhold sammen med en mand, mærk så efter om du oplevede samme forelskelse da du mødte ham. Hvis du gjorde det, er der håb for at I kan genfinde kærlighedsfølelsen, men hvis du aldrig har mærket følelsen af forelskelse, passion og lidenskab, i hans nærvær, så er det nok ikke så sandsynligt at I kan skabe den oplevelse efter års ægteskab. Det samme gælder, hvis du som mand er blevet forelsket i en anden mand, velvidende at du har en dejlig kone derhjemme. Tænk over det. Hvis jeg bader året rundt, burde jeg så kaldes årsbader?

Velvidende at jeg har haft fornøjelsen af at bade om vinteren, men ikke gjort det i mange år, er jeg så skabsvinterbader og har fornægtet min egen sande identitet? Hvis jeg som kvinde lever i et forhold med en kvinde, men tænder på tanken om at være sammen med en mand, er jeg så biseksuel?

Hvis jeg er gået ud af et ægteskab med en mand og forestiller mig at dele resten af mine leveår sammen med en anden kvinde, er jeg så biseksuel, fordi jeg tidligere har elsket med en mand? Og hvis jeg aldrig siden har sex med en mand, er jeg så skabsbiseksuel, fordi jeg fysisk kan elske med en mand, men ikke gør det? Hvis jeg lever i et forhold til en mand, men drømmer om nærheden og det at elske med en anden kvinde, har han så en lesbisk kone?

Hvis man lever som mand og kvinde, men ikke længere har noget sexliv, er man så aseksuelle heteroseksuelle og burde skilte med det?

Min opfordring er, at vi sammen skaber et samfund, der tillader at vi ikke behøver at bygge vores identitet op omkring vores seksualitet. Start med at være tro mod dine følelser og fortæl om dem, uden frygt for hvad andre tænker og med tillid til, at alt løser sig, når bare du følger dit hjerte, og så er det op til dig, hvad du har det godt med at kalde dig.

Energifyldte og livsglade hilsner
Mette

Den 23. dec. skulle ALLE nyhedsbrevsmodtagere i YesYesYes have modtaget et Jule- og Nytårsbrev – men af tekniske årsager nåede brevet kun ud til de første 150 af 600, oven i købet to gange. Det samme gentog sig den 9. januar, hvor vi i YesYesYes prøvede igen. Det beklager jeg naturligvis. NU skriver jeg så her på bloggen, for ALLE skal altså ønskes en Glædelig ”Baghjul” og et GODT NYTÅR med ønsket om at 2011 overgår dine vildeste forventninger og, at livsglæden må boble fra det øjeblik du åbner dine øjne hver morgen.

Glædelig ”Bagjul”
Hvis nyhedsbrevet var nået frem ville YesYesYes naturligvis have ønsket dig en GLÆDELIG JUL og et SUPER GODT & LYKKEBRINGENDE SPÆNDENDE NYTÅR. Nu kan jeg ønske dig en glædelig ”Bagjul” og håbe at du og alle dem du holder af er kommet godt og sikkert ind i 2011.

TAK til ALLE
Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til hver enkelt af jer, der har fundet vejen til YesYesYes. Tak til alle, der har tilmeldt sig Nyhedsbrevet og tak til alle jer, der i tillid har ladet jer coache og endvidere lagt jeres helbred i mine hænder på klinikken i Roskilde. I mit hjerte glæder jeg mig over at se så mange kvinder udleve deres drømme som energifyldte funklende diamanter.

I YesYesYes har jeg set tilbage på året der gik. For andet år i træk kan vi glæde os over at vi har haft en rigtig vinter, landet har været klædt i hvidt siden slutningen af november, børn og voksne har kunnet kælke, langrendsskiene har været luftet, skøjterne atter brugt, den hvide jul blev sikret og vi er alle kommet sikkert ind i 2011 – så hvad kan vi ønske os mere

Det skulle da lige være en vedvarende oplevelse af lykke og troen på, at der er en højere mening med alt ,hvad der sker. Indrømmet, så har jeg været nød til at læse en ekstra gang i de kloge bøger og søge indsigter på højere spirituelle planer, for at kunne bevare smilet og mærke følelsen af lykke i alle de situationer jeg har befundet mig i gennem 2010.

Men der er en højere mening med alt, hvad der sker, og der er grund til at bevare smilet, også når det ser ud som om, tingene går baglæns.

At skulle skilles
Personligt synes jeg, det var udfordrende, at Annemette og jeg i januar sammen valgte ikke længere at danne par. Det er nemlig en prøvelse at skilles fra en, man elsker – og jeg ved, at det var gensidigt. Alligevel vidste vi begge, at det var den rigtige og den bedste langsigtede beslutning. Jeg tror på, at det er vigtigt at kunne kigge hinanden i øjnene, tage hinandens hænder og med kærlighed kunne sige farvel og god rejse, når tiden er inde til at skilles – og det var det, vi gjorde. Det samme ønske kunne jeg have for dig, hvis du ikke trives der, hvor du er. Det handler nemlig om at turde lytte til sit hjerte og turde følge det. Måske kender du udtrykket: At turde er at miste fodfæste for en stund – ikke at turde er at miste livet.

Ekstra udfordrende blev det, da Annemette i marts mærkede efter og ønskede at hellige sig andre gøremål med mulighed for at realisere andre livsdrømme, og derfor ønskede en meget tilbagetrukket position i YesYesYes, for på sigt at kunne trække sig helt ud. Hele konceptet byggede jo på, at vi var to om det. Annemette skulle planlægge YesYesYes-rejser og stå for alt det tekniske med hjemmesiden, selv skulle jeg coache, undervise og lave interviews, samtidigt med at sitet skulle udvikles til at blive et socialt medie, med mulighed for dating. Alt lå i støbeskeen. Vi havde investeret langt over 100.000 kr. i sitet og arbejdede på det tidspunkt ulønnet 16-20 timer om ugen på at skabe den levende hjemmeside, som vi gerne ville have.

Det er sandt, at jeg blev vildt ked af, at vores arbejdsfællesskab ikke skulle blive livslangt, men jeg er dybt taknemmelig for al den tid, Annemette har investeret og stadig investerer i YesYesYes. Det har været et vidunderligt og fantastisk dejligt samarbejde, og hver eneste investeret time har beriget mit liv. Men det er også vigtigt at turde give slip, når tiden er inde, og det jeg ønsker mig mest af alt er, at se mennesker trives med det de laver.

Rigtig god tur
Herfor vil jeg også gerne ønske Annemette en fantastisk god tur til Norge. En af Annemettes livsdrømme er nemlig gået i opfyldelse. Annemette er draget til Gaustablikk Skicenter, som aktivitetsleder og skiinstruktør den 27. december og fire måneder frem. Jeg har netop talt med hende. Hun er vel installeret deroppe og allerede i fuldt sving på skiene, så hvis du har lyst til at møde hende og stå på ski 180 km vest for Oslo i Telemarken, så er der flere oplysninger at få her: www.gaustatoppen.no Adressen er Gaustablikk Höyfjellshotell, 3660 Rjukan, Norge, hvis du allerede nu vil indtaste det på GPSen.

Hvad er din livsdrøm?
Måske står der ikke skitur på dit budget, men så er der alligevel inspiration at hente hos Annemette. Om end man ikke bliver rig af at være skiinstruktør, så ved jeg at Annemette dag for dag bliver en lykkeligere kvinde – og det bliver man mentalt rig af. Hun har om nogen fulgt sit hjerte og viser, at alt kan lade sig gøre, når bare man har tillid til livet og tør. Da jeg lærte hende at kende drømte hun om at arbejde som rejseleder – et halvt år senere blev hun ansat som daglig leder i Qompagniet – et rejseselskab, der arrangerer aktive rejser for kvinder. For et år siden udtrykte Annemette ønske om at blive skiinstruktør og bytte indekontoret om med sneklædte norske skibakker – i dag er drømmen en realitet.

Så nu spørger jeg dig:

• Hvad er din livsdrøm?
• Hvad er det, du godt kunne tænke dig, som du endnu ikke har realiseret?
• Hvad er det, du vil ærgre dig over ikke at have gjort, når du som 80 årrig ser tilbage på livet og tænker på alle de muligheder, du havde?

Den livsdrøm og de ønsker vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med at realiserer. Ring til mig lige nu på mobil 40 37 33 21 – tidspunktet uanfægtet, jeg tager telefonen!!!

Fremtiden og YesYesYes
Fremtiden ser jeg altid lyst på, for jeg ved, at jeg er med til at skabe den selv. Husk at det ikke handler om, hvad der sker i dit liv, men hvordan du forholder dig til det, som sker. YesYesYes forbliver, men lidt på vågeblus, indtil vi igen er flere om at skabe sitet, som vi gerne vil have det. Du vil stadig se både mit og Annemettes ansigt på freebee, nyhedsbrevet og sitet, men firmaet er overtaget af undertegnede, og det bliver fremover mig, du hører fra, indtil en eller flere kvinder har lyst til at være med i udviklingen af hjemmesiden YesYesYes.

Annemette giver en hånd med, så langt overskuddet rækker, når der af og til er en pause fra løjperne, men ellers har hun ”fri” til at stå på ski ….

YesYesYes’ trofaste filmanmelder Tine Friis Hansen fortsætter i det tempo, hun selv har overskud til. Også til dig Tine - en STOR HJERTELIG TAK for alle de spændende tips du giver fra dig. Vi glæder os til at høre mere…

Har du lyst ….
Jeg har skrevet det før – og nævner det igen. Jeg vil være vildt taknemmelig for at arbejde sammen med flere nye kræfter, så DU har stadig muligheden for at være med til at skabe YesYesYes, som du gerne vil have den. Kom med et par gode idéer og fortæl, hvad du har lyst til at bidrage med. Alt er kærkomment i en tid, hvor det handler om at finde nye værdier og turde tænke ”Ud af boksen.”

Kontakt mig helt uforpligtende på mobil: 40 37 33 21 eller send mig en mail på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Genlæs evt. det som jeg forestiller mig du kan få ud af samarbejdet her

Ole Henriksen
Et stort lyspunkt har det naturligvis været at møde Ole Henriksen, der ved første forespørgsel prompte sagde YesYesYes til at medvirke til et interview. Ole er fantastisk og et livstykke uden sammenligning. Hans livsglæde smitter og fornemmes på lang afstand. Snyd aldrig dig selv for at livsnæres af denne kloge mand ,og mangler du en god gaveidé, så er hans sidste bog "Et ærligt liv"  en god investering.

Interviewet lavede jeg sidst i maj og håbede på at kunne bringe i løbet af efteråret. Nu er det tættere på end før. Jeg skal bare have det oploadet til YouTube og med Annemettes kyndige viden, sat på sitet, så snart det kan lade sig gøre. Og når det endelig er på, finder du det på forsiden.

AKTUELT er din …
AKTUELT er din mulighed for at fortælle om dine initiativer. Skriv om festen, du lige har arrangeret, inviter til et spændende kursus, en udstilling, en koncert eller hvad som helst, du mener andre kvinder kunne have glæde af at høre om. Brug AKTUELT og hold dig orienter om det som sker i byen.

Tip en veninde
Om end nyhedsbrevene ikke overbelaster din indbakke i øjeblikket – YesYesYes-situationen taget i betragtning, så vil jeg alligevel opfordre dig til at tippe en veninde og sørge for, at hun kommer med på listen af nyhedsbrevsmodtagere. Lige nu tæller den ca. 600 og der kommer stille og roligt flere og flere på. Du finder "Tip-en-veninde-boksen" på forsiden af YesYesYes

Sluttelig
Julen, der netop er overstået, er jo hjerternes og lysets fest, hvor vi en gang om året bliver mere betænksomme, kærlige og givende. Det er i julen, at vi hygger og pynter op med røde hjerter og levende lys, men jeg tror vi skal bruge hver eneste dag som en anledning til at mærke efter, hvordan vi kan være gode ved os selv og ved andre.

Luk for en kort stund øjnene og mærk efter hvad dit hjerte fortæller dig:

• Hvad skal du gøre for at være god ved dig selv?

Husk at alt løser sig, når bare du har tillid.

Du ønskes de allerkærligste Nytårshilsner og ønsket om at året 2011 overgår din vildeste fantasi. Og det kan jo ligeså godt være at finde ind til kernen af dig selv, leve dit liv efter nye sunde værdier, overholde dit Nytårsforsæt, udleve din seksualitet som at realisere drømmen om at blive den første danske kvinde, der flyver til månen.

Snehvide, smukke, kærlige og livsglade hilsner Mette

(Har du problemer med at læse blogindlægget, så gå ind på bloggen forfra på hjemmesiden)

Deltager du i debatten om ægteskabslovgivningen?
Vibeke og Karina Rieper gør det. De ikke alene snakker om ægteskabslovgivningen på den video, du kan se her på hjemmesiden. De har simpelthen gjort noget ved det. De har haft et fantastisk, stort, smukt og meget bedårende kirkebryllup. To hvide brude med brudepige og efterfølgende stor fest og gallamiddag.

For Vibeke og Karina var det vigtigt at indgå ægteskabet og lade sig velsigne i kirken. De betragter det som et kirkebryllup, og de ønsker for alle, at det ikke burde være nødvendigt at skulle rundt om rådhuset først. Hvor kan jeg bare tilslutte mig den tilgang til livet, for jeg er af den klare overbevisning, at kærligheden ikke kender alder, køn, hudfarve, religiøs overbevisning eller landegrænser.

Fakta
Ægteskabet, for kvinder som Vibeke og Karina eller mand og mand, er allerede åbnet i Norge, Sverige, Holland, Belgien, Spanien, Canada men endnu ikke i Danmark. Her taler vi faktisk stadig om "registrede partnerskaber"med efterfølgende mulighed for velsignelse i kirken, selvom et flertal i befoklningen og blandt biskopper og præster går ind for, at det skal være muligt at lade sig vie på rådhuset og i kirken, med alle de rettigheder og forpligtelser det indebær. Det er den ægteskabslovgivning vi skal have lavet om.

Hvordan kunne jeg selv tænke mig mit bryllup?
I halvandet år har jeg virkelig elsket Annemette, som min forgudede kæreste, og i mit stille sind ofte forestillet mig, hvordan vi også en dag skulle giftes, og hvordan det bryllup skulle være. Nu er det ikke længere så aktuelt. For selvom vi holder uendeligt meget af hinanden, så har vi i fællesskab i januar 2010 besluttet ikke længere at danne par. I en indskudt sætning her på bloggen er det vigtig for mig at sige, at Annemette og jeg er super gode arbejdskollegaer og de aller bedste veninder. Vi fortsætter med YesYesYes – for den hjemmeside er kommet for at blive. Men at skulle indgå i et ægteskab lader vist vente lidt på sig for os begge.

Danmark skal have en kønsneutral ægteskabslovgivning
For mig er det ikke vigtigt, at man SKAL giftes for at manifestere kærligheden, eller at kirkebrylluppet skal fremhæves som bedre end rådhusvielsen. Men det er vigtig for mig at deltage i debatten, fordi jeg mener, at det SKAL være muligt for ALLE at kunne VÆLGE kirkevielsen til. Danmark skal have en kønsneutral ægteskabslovgivning, der ikke forherliger ægteskabet mellem mand og kvinde. Jeg vil gå så langt som til at sige, at debatten IKKE handler om at homoseksuelle, bøsser eller lesbiske skal have lov til at lade sig vie i kirken, for selvfølgelig skal de det. Men debatten BØR handle om, at kærligheden skal sejre, og at mennesker af samme køn skal have lov til at lade sig vie i kirken uden, at de behøver at tilhøre en bestemt kategori.

Jeg er sikker på, at det på sigt bliver umoderne og unødvendigt at tale om homoseksuelle og heteroseksuelle ægteskaber, for vi får vel for pokker lov til at gifte os med den, som vi forestiller os at kunne leve et langt og lykkeligt liv sammen med, uanset hvem det er vi elsker.

Når du ser filmen ”Goddag mit navn er lesbisk”, hvor Vibeke og Karina bliver fulgt i optakten til deres store kirkebryllup, så stråler de bare af livsglæde, livskraft, spænding og forventning ved at skulle sige "JA" til hinanden foran præsten, i hver deres absolut smukkeste skrud. Oplevelsen i kirken betegner de begge som det rigtige bryllup – Hjertelig TILLYKE I to smukke kvinder!



Gud er alt - også kærligheden mellem mennesker af samme køn
Det jeg deler med dig nu, er et udtryk for mit verdensbillede. Hold fast i det, der fungerer for dig, men jeg er af den klare overbevisning, at der IKKE findes en dømmende guddommelig kraft, der fordømmer ægteskabet mellem mennesker af samme køn. At tage afstand fra at kærligheden manifesteres mellem mennesker af samme køn handler udelukkende om et begrænset mentalt menneskeligt tiltag. Jeg er ikke alene overbevist om, men er helt sikker på, at der findes en Gud. Men den Gud jeg tror på - elsker alle. Den Gud bor i, og er os alle. Hermed er Gud alt. Gud er altså også kærligheden mellem mennesker af samme køn – hvorfor vi selvfølgelig skal have lov til at gifte os i kirken.

Der findes ikke noget, der rigtigt eller noget, der er forkert. Hvis man følger kosmologen Martinus (www.martinus.dk) og læner sig op af hans åbentstående kosmiske tilgang til livet, så fortæller han ganske enkelt, at vi som sjæle i fysisk krop er i en bestandig udviklingsproces hen imod at blive hele, kærlige og fuldkomne mennesker, med Jesus som forbillede. Og i den udviklingsproces er vi nødt til at lære at kunne elske begge køn. Jeg kan på det varmest anbefale dig at downloade Ole Terkelsens 50 kosmiske lektioner (www.oletherkelsen.dk) og specielt lytte til foredraget ”Kongevejen og homoseksualitet” - så får du et godt bud på, hvorfor Gud kun kan have et ønske om at billige det kønsneutrale ægteskab.

Martinus har i syv bind i værket ”Det Tredje Testamente” også kaldet ”Livets Bog”, på baggrund af en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand, været i stand til at skue ind bag den fysiske verdens bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Martinus har gennem sine kosmiske analyser lavet en fuldkommen intellektualisering af kristendommen og skabt bevis for, hvordan Gud er et levende verdensalt, der både lever og tænker og dermed er en organisk helhed bestående af samarbejdende levende væsner – altså os alle, hvorfor DU også er Gud.

Ovenstående tilgang til ægteskabslovgivningen er baseret på idéen om det evige liv og reinkarnation, men uanset hvad der fungerer for den enkelte at tro på, evigt liv eller ej, så SKAL ægteskabslovgivningen laves om.

Lad os nu følge med tiden, mærke pulsen og selv tage skeen i egen hånd. Når indlægget her er færdigt, så skriv din kommentar her på siden. Skriv til de store dagblade, din lokale avis, lad dig interviewe til lokalradioen og deltag i debatten. Politikerne har brug for, at vi puster dem i nakken og viser dem vejen. Gør som Vibeke og Karina – vær åben om din kærlighed.

Mit eget bryllup med Prinsen
Jeg tænker ofte på hvor uendeligt smukt mit eget bryllup med Allan var. Jeg under hvem som helst i verden at få lov til at glæde sig til den fantastisk store dag det er at blive kirkeligt viet og tro på, at det menneske man siger JA til i kirken, er det menneske, man har lyst til at blive gammel sammen med i med- og modgang. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at Allan var den mand, jeg ønskede at leve hele livet sammen med, men, som det fremgår af hjemmesiden, så fortalte 7 lærerige og smukke år mig, at selvom jeg elskede ham, så kunne jeg ikke bevare livsglæden, og vi tog konsekvensen og valgte at blive gladere forældre hver for sig.

Men selve brylluppet står for mig lysende og klart, som en af de absolut smukkeste dage i mit liv, sammen med oplevelsen af at blive mor både første og anden gang.

Kjolen fandt jeg i Magasin og tillod mig at spendere 10.000 kr. på. Den havde tusind vis af små perler broderet og et slør og slæb, der fyldte det halve kirkegulv. Jeg glædede mig som et lille barn til at møde Allan, og jeg var stolt som paven, da jeg, ledsaget af min far, trådte skridtene op mod altret for at sig JA til ham, jeg elskede af hele mit hjerte.



Kirken var pyntet med levende lys, liljekonvaller og hvide fresier, som altid havde været min mors yndlingsblomster. Med til historien hører også, at Sct. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde, hvor vi blev viet, har dannet rammen om mange familiære begivenheder. Min afdøde morfar, Pastor Baunbæk, havde været præst i kirken i en menneskealder, min mor var både døbt, konfirmeret, gift og i en alt for tidlig alder også begravet fra kirken, bare 38 år gammel, død af brystkræft. Den 15. maj 1998 var til gengæld en festdag i kirken, og smuk trompetmusik skabte en ophøjet oplevelse af et guddommeligt rum, hvor det var svært ikke at høre englene synge.

Vi havde inviteret 110 familiemedlemmer og gode venner til en stor fest på vandrehjemmet på Møn med hver deres eget værelse, overnatning og jazzorkester natten lang. Masser af festlige indslag, hjemmebagte kager og fri bar.

Vi havde hyret chauffør og blev transporteret fra kirken til Møn i en nypudset fin sort bil, og inden vi nåede destinationen, rundede vi Liselund ny Slot på Møn og mødte fotografen, der forevigede den store dag.



Find den rigtige nøgle
I kirken snakkede præsten om at finde nøglen til livet, til kærligheden og til hjertet. Han bad os om at passe godt på den, og det har vi gjort. Jeg vil ALTID elske Allan for det, han er og alt det, han har beriget og stadig beriger mit liv med. Men i overført betydning manglede den smukke nøgle dét lille hak, der skal til, for at vejen til mit inderste hjertekammer formår at stå åbent, så jeg kan være rigtig livsglad og leve i harmoni med mine sande værdier og den universelle puls, som er selve kærligheden - der hvor jeg bliver hele mig.

Jeg ville ikke have undværet et sekund af mit bryllup eller af mit ægteskab med Allan, og jeg hviler i, at vi nu lever hver for sig. Men pointen her er, at det ikke er mere rigtigt, at Allan og jeg blev viet, end at jeg igen kan få lov til at betræde kirkegulvet og lade mig vie til en anden kvinde, hvis det nu viser sig, at jeg en dag møder den kvinde, der oplever, at jeg har den helt rigtige nøgle til hendes hjerte, og hun har den helt rigtige nøgle til mit.

Jeg lover ikke, at det bliver som hvid brud, eller at jeg igen vil vies i kirken, men det er vigtigt for mig at have muligheden, og at arbejde for at andre får lov til at kunne sige JA foran alteret.

Min elskede gamle morfar fængsels- og sognepræst Villy Baunbæk, gik i front og talte varmt for, at kvinder skulle kunne være præster på lige fod med mænd. Han blev hørt, og kirkerne har gudskelov haft kvindelige præster siden. Jeg er af den klare overbevisning, at han også havde talt varmt for og kæmpet for den kønsneutrale ægteskabslovning, for han var en vis og fremsynet mand.

Først var det utænkeligt, så fik vi "kvindelige præster", i dag har vi præster. Måske tror du det er utænkeligt, men i dag kæmper mange for ”homovielser” – i fremtiden taler vi om vielser.

Jeg beundrer min morfar, og jeg vil gå i hans fodspor, men træde nye stier, for det er da oldnordisk, at vi i år 2010 stadig taler om registrerede partnerskaber og velsignelser og ikke vielser af mennesker af samme køn. Og det handler om meget mere end store kjoler, følelser, kærlighed og det at sige JA i kirken. Det handler også om vores rettigheder og forpligtelser og sikring af vores børn. Jeg håber, at du har lyst til at træde stierne dem sammen med mig?

Læs også artiklen: Homo-vielser i kirken? Ja, selvfølgelig! Af sognepræst ved Filips Kirke på Amager Bo Heikendorf Petersen

Se videoen om Vibeke og Karina
Se videoen om Vibeke og Karina, tip en veninde eller god ven, skriv her på bloggen og bland dig i debatten. Din mening gør en forskel.

De aller kærligste hilsner og TAK for tiden du brugte på at læse med.
HUSK at sige JA til Livet, Kærligheden og Livsglæden. 
Mette