(Har du problemer med at læse blogindlægget, så gå ind på bloggen forfra på hjemmesiden)

Deltager du i debatten om ægteskabslovgivningen?
Vibeke og Karina Rieper gør det. De ikke alene snakker om ægteskabslovgivningen på den video, du kan se her på hjemmesiden. De har simpelthen gjort noget ved det. De har haft et fantastisk, stort, smukt og meget bedårende kirkebryllup. To hvide brude med brudepige og efterfølgende stor fest og gallamiddag.

For Vibeke og Karina var det vigtigt at indgå ægteskabet og lade sig velsigne i kirken. De betragter det som et kirkebryllup, og de ønsker for alle, at det ikke burde være nødvendigt at skulle rundt om rådhuset først. Hvor kan jeg bare tilslutte mig den tilgang til livet, for jeg er af den klare overbevisning, at kærligheden ikke kender alder, køn, hudfarve, religiøs overbevisning eller landegrænser.

Fakta
Ægteskabet, for kvinder som Vibeke og Karina eller mand og mand, er allerede åbnet i Norge, Sverige, Holland, Belgien, Spanien, Canada men endnu ikke i Danmark. Her taler vi faktisk stadig om "registrede partnerskaber"med efterfølgende mulighed for velsignelse i kirken, selvom et flertal i befoklningen og blandt biskopper og præster går ind for, at det skal være muligt at lade sig vie på rådhuset og i kirken, med alle de rettigheder og forpligtelser det indebær. Det er den ægteskabslovgivning vi skal have lavet om.

Hvordan kunne jeg selv tænke mig mit bryllup?
I halvandet år har jeg virkelig elsket Annemette, som min forgudede kæreste, og i mit stille sind ofte forestillet mig, hvordan vi også en dag skulle giftes, og hvordan det bryllup skulle være. Nu er det ikke længere så aktuelt. For selvom vi holder uendeligt meget af hinanden, så har vi i fællesskab i januar 2010 besluttet ikke længere at danne par. I en indskudt sætning her på bloggen er det vigtig for mig at sige, at Annemette og jeg er super gode arbejdskollegaer og de aller bedste veninder. Vi fortsætter med YesYesYes – for den hjemmeside er kommet for at blive. Men at skulle indgå i et ægteskab lader vist vente lidt på sig for os begge.

Danmark skal have en kønsneutral ægteskabslovgivning
For mig er det ikke vigtigt, at man SKAL giftes for at manifestere kærligheden, eller at kirkebrylluppet skal fremhæves som bedre end rådhusvielsen. Men det er vigtig for mig at deltage i debatten, fordi jeg mener, at det SKAL være muligt for ALLE at kunne VÆLGE kirkevielsen til. Danmark skal have en kønsneutral ægteskabslovgivning, der ikke forherliger ægteskabet mellem mand og kvinde. Jeg vil gå så langt som til at sige, at debatten IKKE handler om at homoseksuelle, bøsser eller lesbiske skal have lov til at lade sig vie i kirken, for selvfølgelig skal de det. Men debatten BØR handle om, at kærligheden skal sejre, og at mennesker af samme køn skal have lov til at lade sig vie i kirken uden, at de behøver at tilhøre en bestemt kategori.

Jeg er sikker på, at det på sigt bliver umoderne og unødvendigt at tale om homoseksuelle og heteroseksuelle ægteskaber, for vi får vel for pokker lov til at gifte os med den, som vi forestiller os at kunne leve et langt og lykkeligt liv sammen med, uanset hvem det er vi elsker.

Når du ser filmen ”Goddag mit navn er lesbisk”, hvor Vibeke og Karina bliver fulgt i optakten til deres store kirkebryllup, så stråler de bare af livsglæde, livskraft, spænding og forventning ved at skulle sige "JA" til hinanden foran præsten, i hver deres absolut smukkeste skrud. Oplevelsen i kirken betegner de begge som det rigtige bryllup – Hjertelig TILLYKE I to smukke kvinder!



Gud er alt - også kærligheden mellem mennesker af samme køn
Det jeg deler med dig nu, er et udtryk for mit verdensbillede. Hold fast i det, der fungerer for dig, men jeg er af den klare overbevisning, at der IKKE findes en dømmende guddommelig kraft, der fordømmer ægteskabet mellem mennesker af samme køn. At tage afstand fra at kærligheden manifesteres mellem mennesker af samme køn handler udelukkende om et begrænset mentalt menneskeligt tiltag. Jeg er ikke alene overbevist om, men er helt sikker på, at der findes en Gud. Men den Gud jeg tror på - elsker alle. Den Gud bor i, og er os alle. Hermed er Gud alt. Gud er altså også kærligheden mellem mennesker af samme køn – hvorfor vi selvfølgelig skal have lov til at gifte os i kirken.

Der findes ikke noget, der rigtigt eller noget, der er forkert. Hvis man følger kosmologen Martinus (www.martinus.dk) og læner sig op af hans åbentstående kosmiske tilgang til livet, så fortæller han ganske enkelt, at vi som sjæle i fysisk krop er i en bestandig udviklingsproces hen imod at blive hele, kærlige og fuldkomne mennesker, med Jesus som forbillede. Og i den udviklingsproces er vi nødt til at lære at kunne elske begge køn. Jeg kan på det varmest anbefale dig at downloade Ole Terkelsens 50 kosmiske lektioner (www.oletherkelsen.dk) og specielt lytte til foredraget ”Kongevejen og homoseksualitet” - så får du et godt bud på, hvorfor Gud kun kan have et ønske om at billige det kønsneutrale ægteskab.

Martinus har i syv bind i værket ”Det Tredje Testamente” også kaldet ”Livets Bog”, på baggrund af en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand, været i stand til at skue ind bag den fysiske verdens bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Martinus har gennem sine kosmiske analyser lavet en fuldkommen intellektualisering af kristendommen og skabt bevis for, hvordan Gud er et levende verdensalt, der både lever og tænker og dermed er en organisk helhed bestående af samarbejdende levende væsner – altså os alle, hvorfor DU også er Gud.

Ovenstående tilgang til ægteskabslovgivningen er baseret på idéen om det evige liv og reinkarnation, men uanset hvad der fungerer for den enkelte at tro på, evigt liv eller ej, så SKAL ægteskabslovgivningen laves om.

Lad os nu følge med tiden, mærke pulsen og selv tage skeen i egen hånd. Når indlægget her er færdigt, så skriv din kommentar her på siden. Skriv til de store dagblade, din lokale avis, lad dig interviewe til lokalradioen og deltag i debatten. Politikerne har brug for, at vi puster dem i nakken og viser dem vejen. Gør som Vibeke og Karina – vær åben om din kærlighed.

Mit eget bryllup med Prinsen
Jeg tænker ofte på hvor uendeligt smukt mit eget bryllup med Allan var. Jeg under hvem som helst i verden at få lov til at glæde sig til den fantastisk store dag det er at blive kirkeligt viet og tro på, at det menneske man siger JA til i kirken, er det menneske, man har lyst til at blive gammel sammen med i med- og modgang. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at Allan var den mand, jeg ønskede at leve hele livet sammen med, men, som det fremgår af hjemmesiden, så fortalte 7 lærerige og smukke år mig, at selvom jeg elskede ham, så kunne jeg ikke bevare livsglæden, og vi tog konsekvensen og valgte at blive gladere forældre hver for sig.

Men selve brylluppet står for mig lysende og klart, som en af de absolut smukkeste dage i mit liv, sammen med oplevelsen af at blive mor både første og anden gang.

Kjolen fandt jeg i Magasin og tillod mig at spendere 10.000 kr. på. Den havde tusind vis af små perler broderet og et slør og slæb, der fyldte det halve kirkegulv. Jeg glædede mig som et lille barn til at møde Allan, og jeg var stolt som paven, da jeg, ledsaget af min far, trådte skridtene op mod altret for at sig JA til ham, jeg elskede af hele mit hjerte.



Kirken var pyntet med levende lys, liljekonvaller og hvide fresier, som altid havde været min mors yndlingsblomster. Med til historien hører også, at Sct. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde, hvor vi blev viet, har dannet rammen om mange familiære begivenheder. Min afdøde morfar, Pastor Baunbæk, havde været præst i kirken i en menneskealder, min mor var både døbt, konfirmeret, gift og i en alt for tidlig alder også begravet fra kirken, bare 38 år gammel, død af brystkræft. Den 15. maj 1998 var til gengæld en festdag i kirken, og smuk trompetmusik skabte en ophøjet oplevelse af et guddommeligt rum, hvor det var svært ikke at høre englene synge.

Vi havde inviteret 110 familiemedlemmer og gode venner til en stor fest på vandrehjemmet på Møn med hver deres eget værelse, overnatning og jazzorkester natten lang. Masser af festlige indslag, hjemmebagte kager og fri bar.

Vi havde hyret chauffør og blev transporteret fra kirken til Møn i en nypudset fin sort bil, og inden vi nåede destinationen, rundede vi Liselund ny Slot på Møn og mødte fotografen, der forevigede den store dag.



Find den rigtige nøgle
I kirken snakkede præsten om at finde nøglen til livet, til kærligheden og til hjertet. Han bad os om at passe godt på den, og det har vi gjort. Jeg vil ALTID elske Allan for det, han er og alt det, han har beriget og stadig beriger mit liv med. Men i overført betydning manglede den smukke nøgle dét lille hak, der skal til, for at vejen til mit inderste hjertekammer formår at stå åbent, så jeg kan være rigtig livsglad og leve i harmoni med mine sande værdier og den universelle puls, som er selve kærligheden - der hvor jeg bliver hele mig.

Jeg ville ikke have undværet et sekund af mit bryllup eller af mit ægteskab med Allan, og jeg hviler i, at vi nu lever hver for sig. Men pointen her er, at det ikke er mere rigtigt, at Allan og jeg blev viet, end at jeg igen kan få lov til at betræde kirkegulvet og lade mig vie til en anden kvinde, hvis det nu viser sig, at jeg en dag møder den kvinde, der oplever, at jeg har den helt rigtige nøgle til hendes hjerte, og hun har den helt rigtige nøgle til mit.

Jeg lover ikke, at det bliver som hvid brud, eller at jeg igen vil vies i kirken, men det er vigtigt for mig at have muligheden, og at arbejde for at andre får lov til at kunne sige JA foran alteret.

Min elskede gamle morfar fængsels- og sognepræst Villy Baunbæk, gik i front og talte varmt for, at kvinder skulle kunne være præster på lige fod med mænd. Han blev hørt, og kirkerne har gudskelov haft kvindelige præster siden. Jeg er af den klare overbevisning, at han også havde talt varmt for og kæmpet for den kønsneutrale ægteskabslovning, for han var en vis og fremsynet mand.

Først var det utænkeligt, så fik vi "kvindelige præster", i dag har vi præster. Måske tror du det er utænkeligt, men i dag kæmper mange for ”homovielser” – i fremtiden taler vi om vielser.

Jeg beundrer min morfar, og jeg vil gå i hans fodspor, men træde nye stier, for det er da oldnordisk, at vi i år 2010 stadig taler om registrerede partnerskaber og velsignelser og ikke vielser af mennesker af samme køn. Og det handler om meget mere end store kjoler, følelser, kærlighed og det at sige JA i kirken. Det handler også om vores rettigheder og forpligtelser og sikring af vores børn. Jeg håber, at du har lyst til at træde stierne dem sammen med mig?

Læs også artiklen: Homo-vielser i kirken? Ja, selvfølgelig! Af sognepræst ved Filips Kirke på Amager Bo Heikendorf Petersen

Se videoen om Vibeke og Karina
Se videoen om Vibeke og Karina, tip en veninde eller god ven, skriv her på bloggen og bland dig i debatten. Din mening gør en forskel.

De aller kærligste hilsner og TAK for tiden du brugte på at læse med.
HUSK at sige JA til Livet, Kærligheden og Livsglæden. 
Mette