Den 2. feb. har Politiken valgt at bringe et debatoplæg med ovennævnte overskrift, hvor jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at vi stadig i 2011 skal springe ud som noget – når det handler om vores seksualitet. Jeg vil opfordre dig til at deltage i debatten. Hold øje med debatsiderne i Politiken og giv din mening til kende, både der og her på bloggen.

Mit budskab er, at du ikke behøver at springe ud som noget, men kun skal være dig selv, præcis som du er.

Alle må kalde sig det de vil og har det godt med, men det interessante for mig at se er ikke om du skal springe ud som lesbisk, bøsse, homoseksuel, biseksuel – men hvordan du bliver livsglad, hvis du er fascineret af en af samme køn.

Jeg er aldrig sprunget ud som vinterbader, forårsbader, sommerbader eller efterårsbader - jeg bader bare som det passer mig. Ligesom jeg aldrig er sprunget ind eller ud af nogle skabe.

Jeg har aldrig haft brug for at kalde mig cykelrytter, fotograf, firewalker eller noget andet – selvom jeg har cyklet til Afrika, lavet flere fotoudstillinger, gået på gløder og lavet hundredvis af andre spændende ting, der har næret min livsenergi. På samme måde har jeg aldrig haft brug for at kalde mig heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel eller lesbisk, selv om jeg har haft flere kvindelige kærester og gennem syv år været gift med en dejlig mand og fået to vidunderlige børn.

Jeg stiller spørgsmålet: Hvem bestemmer så hvad vi skal kalde os og hvilken identitet vi har det godt med?

Er det dig, mig eller samfundet, der bestemmer om jeg er og skal kalde mig selv faldskærmsudspringer, velvidende at jeg bare har hoppet et par gange for 20 år siden – eller kunne jeg få lov at hoppe i faldskærm og genoptage den sportsgren, hvis det passer mig, uden at nogen behøver at fortælle mig, hvad jeg skal kaldes og hvad det i så fald indebærer for en identitet?

Så nu spørger jeg dig: Hvorfor er det så vigtigt at vi skal springe ud, når det handler om vores seksualitet?

Min teori er, at mange mennesker ikke tør udleve deres inderste seksuelle længsler af frygt for at skulle defineres og identificeres ud fra en etikette, de ikke har lyst til.

Seksualitet og det at dyrke sex er en livskraft, der genoplader vores livsbatterier. Du bliver simpelthen et gladere og mere energifyldt menneske ved at turde elske og mærke nærhed, ømhed og inderlighed med din partner – uanset om det er en af samme eller modsatte køn. Spørg dig selv om du er glad og lykkelig sammen med din partner? Har I et godt sexliv? Har I overhovedet et sexliv (hvad mange af mine mandlige og kvindelige klienter ikke har) og hvad skal der til, for at I finder ind til gløden og gnisten igen, så kærlighedslivet atter kan blive lidenskabeligt og passioneret?

Hvis du som kvinde er blevet glubende forelsket i en anden kvinde, men befinder dig i et kærlighedsforhold sammen med en mand, mærk så efter om du oplevede samme forelskelse da du mødte ham. Hvis du gjorde det, er der håb for at I kan genfinde kærlighedsfølelsen, men hvis du aldrig har mærket følelsen af forelskelse, passion og lidenskab, i hans nærvær, så er det nok ikke så sandsynligt at I kan skabe den oplevelse efter års ægteskab. Det samme gælder, hvis du som mand er blevet forelsket i en anden mand, velvidende at du har en dejlig kone derhjemme. Tænk over det. Hvis jeg bader året rundt, burde jeg så kaldes årsbader?

Velvidende at jeg har haft fornøjelsen af at bade om vinteren, men ikke gjort det i mange år, er jeg så skabsvinterbader og har fornægtet min egen sande identitet? Hvis jeg som kvinde lever i et forhold med en kvinde, men tænder på tanken om at være sammen med en mand, er jeg så biseksuel?

Hvis jeg er gået ud af et ægteskab med en mand og forestiller mig at dele resten af mine leveår sammen med en anden kvinde, er jeg så biseksuel, fordi jeg tidligere har elsket med en mand? Og hvis jeg aldrig siden har sex med en mand, er jeg så skabsbiseksuel, fordi jeg fysisk kan elske med en mand, men ikke gør det? Hvis jeg lever i et forhold til en mand, men drømmer om nærheden og det at elske med en anden kvinde, har han så en lesbisk kone?

Hvis man lever som mand og kvinde, men ikke længere har noget sexliv, er man så aseksuelle heteroseksuelle og burde skilte med det?

Min opfordring er, at vi sammen skaber et samfund, der tillader at vi ikke behøver at bygge vores identitet op omkring vores seksualitet. Start med at være tro mod dine følelser og fortæl om dem, uden frygt for hvad andre tænker og med tillid til, at alt løser sig, når bare du følger dit hjerte, og så er det op til dig, hvad du har det godt med at kalde dig.

Energifyldte og livsglade hilsner
Mette