| Jeg er stolt af min søn |
|
|
| Skrevet af Mette BL Thomsen |
| Tirsdag, 05. april 2011 14:05 |
|
”Jeg har fortalt far, at jeg vil skrive til hende,” fortsætter han og tegner en tegning af to vellignende unge mennesker, der holder hinanden i hånden på et hjerteformet kort med grønne hjerter. ”Er der andre i klassen, der har kærester?” spørger jeg lidt nysgerrigt. ”Nej,” svarer han uden at tøve, alt imens han skriver: Jeg elsker dig, og tegner en firkant bagved teksten: Elsker du også mig? ”Har du været forelsket i hende længe?” fortsætter jeg. ”Ja, og jeg håber hun bliver mit livs kærlighed,” siger han stolt med lidt røde kinder. ”Mor hun er så smuk, og jeg kan mærke det indeni.” ”Jeg ved at det er hende jeg elsker, for det er altid hende jeg kigger på, når vi står og fløjter til musik.” Historien er lykkelig – for pigen i klassen har sagt JA til min søn og de har nu begge et billede af hinanden i deres penalhus. Jeg tror på at livet er til for at leves. Og at vi alt for ofte snyder os selv for værdifulde sjove oplevelser, for spændende romancer, for frække erfaringer og for smukke varme kærlighedsforhold, fordi vi er bange. Vi holder os tilbage, af frygten for afvisning og ængstelsen for, hvad andre tænker. Vi undlader at bevæge os udenfor vores egen lille tryghedszone, med fjollede undskyldninger som: ”Jeg har ikke tid”, ”Jeg har ikke prøvet det før”, ”Jeg er for gammel”, ”Jeg har det bedst med at være alene”, ”Mine børn skal først være større”, ”Jeg er for høj eller lav, for tyk eller for tynd” eller ”Jeg skal lave en god bid om på mig selv, før jeg er god nok til at turde.” Drop de ”gode” undskyldninger og gør som Sarah fra X-Faktor, der i en alder af bare 15 år åbent står frem og fortæller offentligheden af hendes kæreste er en anden kvinde. I dag er Sarah forbillede for tusindvis af unge (som ældre) mennesker, der nu tør fortælle omverdenen at de også er tiltrukket af det samme køn.
Du vil gøre en forskel for en anden kvinde, ved at fortælle hende at du holder af hende. Lad hende blive bekendt med at du er fascineret af hende, at du er forelsket, at du drømmer om en tættere relation, at du fantaserer om sex med hende eller at hun bare er lækker. Fortæl hende hvad der sker indeni dig, når du tænker på hende. Hvis du vover pelsen, er det måske dig, der en dag har et billede af hende i din pung og hun et af dig i sin. |
Sidste nyt
|
21.10.2011 MIX COPENHAGEN - filmfestival 2011 |
|
7.4.2011 Ny spændende bogliste |
|
5.4.2011 Blog indlæg: Jeg er stolt af min søn |
|
25.3.2011 Hvor er du sej Sarah. Stort TILLYKKE |
|
25.3.2011 Når noget er godt - må man gerne sige det! |
|
27.2.2011 Jyllands-Postens livsstilsmagasin VIVA sætter ord på |
















