(En virkelig historie bragt med tilladelse fra hovedpersonen selv)

For et par uger siden kommer min niårige søn til mig en tidlig morgenstund inden klokken seks og siger:
”Mor har du et kort med nogen hjerter på. Jeg vil sende et brev til en pige fra min klasse og spørge hende om hun kan lide mig, og om vi skal være kærester.” ”Ja,” svarer jeg, i visheden om at jeg har en hel skuffe med kort, klistermærker og sjove kontorting.

”Jeg har fortalt far, at jeg vil skrive til hende,” fortsætter han og tegner en tegning af to vellignende unge mennesker, der holder hinanden i hånden på et hjerteformet kort med grønne hjerter. ”Er der andre i klassen, der har kærester?” spørger jeg lidt nysgerrigt. ”Nej,” svarer han uden at tøve, alt imens han skriver: Jeg elsker dig, og tegner en firkant bagved teksten: Elsker du også mig?

”Har du været forelsket i hende længe?” fortsætter jeg. ”Ja, og jeg håber hun bliver mit livs kærlighed,” siger han stolt med lidt røde kinder. ”Mor hun er så smuk, og jeg kan mærke det indeni.” ”Jeg ved at det er hende jeg elsker, for det er altid hende jeg kigger på, når vi står og fløjter til musik.”

Jeg er stolt af min søn

Jeg er stolt af min søn, og jeg har ikke undladt at lade ham det vide. Jeg synes han er modig, og han vover pelsen, der hvor livet kan gøre ondt. Med chance for, at hun vil skrive nej eller helt undlade at svare ham, eller endnu værre – at han på en eller anden underlig måde risikerer at blive til grin i klassen, så lytter han til sit hjerte og rækker hånden ud med en overbevisning om, at han gør det rigtige, ved at sætte ord på en følelse og et ønske han har for fremtiden.

Historien er lykkelig …..

Historien er lykkelig – for pigen i klassen har sagt JA til min søn og de har nu begge et billede af hinanden i deres penalhus.

Livet er til for at leves …..

Jeg tror på at livet er til for at leves. Og at vi alt for ofte snyder os selv for værdifulde sjove oplevelser, for spændende romancer, for frække erfaringer og for smukke varme kærlighedsforhold, fordi vi er bange. Vi holder os tilbage, af frygten for afvisning og ængstelsen for, hvad andre tænker. Vi undlader at bevæge os udenfor vores egen lille tryghedszone, med fjollede undskyldninger som: ”Jeg har ikke tid”, ”Jeg har ikke prøvet det før”, ”Jeg er for gammel”, ”Jeg har det bedst med at være alene”, ”Mine børn skal først være større”, ”Jeg er for høj eller lav, for tyk eller for tynd” eller ”Jeg skal lave en god bid om på mig selv, før jeg er god nok til at turde.”

Drop de ”gode” undskyldninger og gør som Sarah fra X-Faktor, der i en alder af bare 15 år åbent står frem og fortæller offentligheden af hendes kæreste er en anden kvinde. I dag er Sarah forbillede for tusindvis af unge (som ældre) mennesker, der nu tør fortælle omverdenen at de også er tiltrukket af det samme køn.

Fortæl verden hvem du er og hvad der gør dig glad og hvem du holder af. Og vov pelsen, som min egen søn gør det, og sæt dig ned og skriv brevet til hende du er fascineret af. Gør det allerede i dag. Du må ikke lade livet være en sovepude og et ”der kommer nok en dag i morgen”. Livet er lige nu – også mens du læser dette.

Du gør en forskel

Du vil gøre en forskel for en anden kvinde, ved at fortælle hende at du holder af hende. Lad hende blive bekendt med at du er fascineret af hende, at du er forelsket, at du drømmer om en tættere relation, at du fantaserer om sex med hende eller at hun bare er lækker. Fortæl hende hvad der sker indeni dig, når du tænker på hende. Hvis du vover pelsen, er det måske dig, der en dag har et billede af hende i din pung og hun et af dig i sin.

Mit råd til dig

Betragt dig selv som en gave i andre menneskers liv. Du gør en forskel og er værd at elske præcis som du er. Og HUSK at uanset hvad du tror du er – er du altid mere end det.

Hjertelige og kærlige hilsner Mette