|
Som du måske husker, efterspurgte to studerende tidligere din hjælp til at udfylde et spørgeskema i forbindelse med deres projekt omhamdlende Seksuelle mindretal og sociale tilhørsforhold. De er nu færdige med opgaven og har sendt os resultatet. Du kan herunder læse deres sammenfatning af resultatet:
Vi fik over 1.300 til at svare på spørgeskemaet, hvilket er meget flot, og det har gjort, at vi har været i stand til at lave robuste, statistiske analyser på stikprøven (hvilket ikke er let, hvis man ikke har så mange svar).
Vi vil her skitsere de væsentligste pointer:
Det er vigtigt at holde sig for øje, at det, vi har lavet, er en metode-opgave - altså en eksamensopgave i faget "Samfundsvidenskabelig Metode". Det betyder, at megen plads bliver brugt på at udspecificere metodiske valg samt metodiske styrker og svagheder i rapporten - det er her, vi har lagt vores vægt.
Den teori, vi tog udgangspunkt i, var Robert D. Putnams teori om "social kapital", herunder særligt sondringen mellem den "brobyggende" og den "båndbyggende" form for social kapital. Alt det kan der læses mere om i indledning og teoriafsnit i opgaven, hvis I er interesserede. Kort fortalt fandt vi kun en del af det, teorien siger, vi burde finde - resten afkræftes i forhold til seksuelle minoriteter.
Vi fandt bl.a. støtte til at:
- Interaktion med andre medlemmer af den seksuelle minoritet, ligesom interaktion med ikke-medlemmer, kan have positive effekter på folks niveau af politisk deltagelse.
- Interaktion med andre medlemmer af den seksuelle minoritet, ligesom interaktion med ikke-medlemmer, kan betyde, at man stoler mere generelt på andre mennesker.
- Interaktion med andre medlemmer af den seksuelle minoritet gør det mere sandsynligt, at man siger, man stoler mere på homo-, bi- eller transseksuelle, end man stoler på heteroseksuelle (såkaldt "gruppespecifik tillid") - interaktion med heteroseksuelle gør det derimod mindre sandsynligt.
- Oplevelser af diskrimination på baggrund af seksualitet sænker offerets tillid til andre mennesker generelt, til de offentlige myndigheder, reducerer livstilfredsheden og gør det mindre sandsynligt, at vedkommende deltager i Folketingsvalg, men gør det samtidig mere sandsynligt, at vedkommende deltager i andre politiske aktiviteter, såsom demonstrationer eller underskriftsindsamlinger.
Noget, vi fandt, som vi selv synes, er interessant (fordi der - så vidt vi ved - ikke er andre, der umiddelbart har fundet det samme), er, at det at være åben omkring sin seksualitet har en hel del gavnlige effekter. Jo mere åben, man er om sin seksualitet over for den relevante omgangskreds, jo mere sandsynligt er det, at man stemmer til Folketingsvalg, er medlem af et politisk parti, svarer, man stoler meget på andre mennesker generelt og at man stoler lige meget på homo- og heteroseksuelle, samt selv mener, man er tilfreds med sit liv.
De statistiske analyser, vi har lavet, er såkaldte multivariable regressionsanalyser. Det betyder, at vi har kunnet "kontrollere" for rigtigt mange tredjevariable (såsom alder, køn, civilstand, uddannelse, indkomst osv.). At "kontrollere" for disse variabler i analyserne betyder, at disse variablers effekter så at sige "trækkes fra" i ligningen - de påvirker ikke effekterne, vi ser på de andre variable.
Endnu engang vil vi gerne sige tak for jeres hjælp. Vi synes, det har været vildt spændende at lave det her.
Hilsen Anders Freundt og Lærke Bonnesen
stud.scient.pol.'er, Syddansk Universitet
|
