|

Mette BL Thomsen
Personlig Power Specialist & Workshopper
Jeg har altid levet et meget passioneret liv, fulgt mit hjerte og udlevet mine inderste drømme. Som mor til to små børn på 4 og 7 år, betød min udlængsel, at jeg i 2006 skulle være med til at splitte en familie op for at være sikker på at bevare livsglæden. Indhentet af fortiden, i et ellers velfungerende ægteskab med en dejlig mand, var jeg nød til at sande, at min livsenergi bedst næres sammen med kvinden. Omend jeg elskede ham og udadtil var glad, oplevede jeg, at livsgnisten forsvandt dag for dag. Som årene gik, blev jeg mere og mere ked af det, indelukket og en skygge af mig selv.
Efter vi skiltes, kom ensomheden og alle de ubesvarede spørgsmål.
Sammen med Annemette har jeg i august 2009 lavet hjemmesiden YesYesYes, der giver dig mulighed for at kunne følge med og finde de svar, vi selv savnede.
Med en bred uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut og coach arbejder jeg i dag som Personlig Power Specialist, og lover ENERGI med GARANTI til ALLE, der vil være STJERNER i deres eget liv. Det handler om at kunne sprudle af energi, eje din egen Power og tro på dig selv. Som en særlig niche har jeg specialiseret mig i at hjælpe kvinder, der fascineres af andre kvinder til at turde handle på deres inderste længsler. Med YesYesYes-Coaching lægger jeg op til, at livsglæde er en menneskeret og, at du er god nok præcis, som du er og, at du kan få redskaber til at virkeliggøre enhver drøm, du har.
Jeg arbejder på at skabe en anderledes forståelse af kærligheden mellem to kvinder, hvor det ikke handler om at springe ud som noget, men handler om at finde ind til kernen af sig selv, så det er muligt at leve i overensstemmelse med ens sande værdier og kunne være tro mod sig selv.
Så jeg siger til dig: Hvis jeg kan, så kan du også!
Min indre stemme hviskede til mig: Følg dit hjerte for ellers dør du og husk, at alt løser sig - når du bare har tillid!
Min historie
Det er ikke lyv I syv smukke år var jeg gift med en prins og to vidunderlige børn, er jeg blevet mor til. Han er stadig en prins, men vi er ikke længere gift. Jeg elskede ham, elskede vores lille kernefamilie, elskede alle vores traditioner og hele den store familie. Jeg giftede mig og troede af hele mit hjerte, at vi skulle forblive ægtefolk til døden os skilte, men som årene gik, blev jeg indhentet af fortiden, og længslen efter atter at være tæt på en kvinde blev større og større.
At dø lidt hver dag Rollerne var fordelt, fremtiden var sikker og jeg havde alt. Jeg tog mig meget af børnene og kunne samtidig arbejde i mit eget firma på nedsat tid og fortsætte mine studier i ”Livets Skole” og gå på alle de kurser jeg havde lyst til. Jeg havde al god grund til at være lykkelig, men livsgnisten blev ikke næret. Som en kæmpe tank, der lækker en lille dråbe på dråbe, minut for minut, svandt kontakten til den livsglade kvinde, jeg vidste jeg var. Det var som om jeg dødede en lille smule hver dag, uden at kunne sige hvornår det startede.
Vi kunne sagtens elske, men jeg fandt aldrig helt ind til inderligheden. Vi havde nærhed, men jeg gav mig aldrig rigtig hen. Vi kyssede, men jeg blev ikke rigtig tændt. Jeg gav ansvaret fra mig og håbede at det var livssituationen, som sammenbragt familie med to teenagestore og nu to små børn, der kunne forklare hvordan jeg havde det.
Mette, du er jo en skygge af dig selv og ligner noget katten har slæbt ind, sagde min bedste veninde en dag, da jeg modvilligt fortalte, at jeg ikke var glad. I vores glade studietid på sygeplejeskole, da du var kæreste med Inge strålede du altid som en sol, tror du egentlig ikke at du i virkeligheden er til piger?
Brød tavsheden Jeg har altid troet på at dialog er det stærkeste værktøj vi har, så jeg delte mine tanker med Allan, da jeg kom hjem. Han er en meget rummelig mand og vi aftalte at se tiden an. Tiden gik og om natten fangede jeg mig selv i at drømme om andre kvinder. Når vi elskede fantaserede jeg om nøgne kvinder. Når jeg så film med kvinder, der kyssede hinanden følte jeg mig rørt. Når vores lesbiske vennepar dansede tæt, mærkede jeg længsel. Når nogen snakkede om rettigheder for homoseksuelle lyttede jeg efter.
Forelskede mig Det kom som et lyn fra den skyfri himmel, da jeg en dag oplevede at føle mig uimodståeligt forelsket i en gift kvinde, som jeg havde en kortvarig dialog med, men som jeg ikke kendte. Hun blev ved med at dukke op i mine tanker og kontraste det liv jeg havde, med det liv det ville være, at give efter for mine inderste længsler.
Dårlig samvittighed Jeg havde dårlig samvittighed. Hvordan kunne jeg have alt og drømme om noget andet? Jeg begyndte at dømme mig selv som værende egoistisk, selvisk, en dårlig mor og helt forkert. Jeg blev mere og mere deprimeret og oplevede ofte at tårerne trillede ned af kinderne på mig, når Allan kørte på arbejde og vi havde kysset farvel. Allan trak sig mere og mere ind i sig selv og jeg prøvede at stramme mig an og være glad, men fremstod alt for ofte sur og vred. Det var yderst sjældent at omgivelserne kunne se det på os og fattede mistanke, men det påvirkede stemningen i huset og børnene kunne mærke det. Vi gik i parterapi og terapi hver for sig, men lige meget hjalp det.
Følg dit hjerte for ellers dør du Endnu inden jeg selv var skolemoden, lærte min elskede mormor mig et råd på en af vores utallige sommerferierejser på Læsø: Når du svømmer under vandet, skal du lade saltvandet rense dine øjne og lytte til dit hjerte. Sommeren 2005 tog jeg en svømmetur på den vestlige side af havnen i Østerby på Læsø. Vildt frustreret og meget rådvild åbnede jeg øjnene og lyttede efter under vandet: Følg dit hjerte for ellers dør du! Alt løser sig, når du bare har tillid.
Giv slip på det du elsker Jeg delte tankerne med Allan og efter jul, tog vi beslutningen om at blive gladere forældre hver for sig. Det var lærerig, men meget bevægende tid. Jeg græd det meste af tiden, men glædede mig til at over at kunne følge mit hjerte. I maj 2006 flyttede vi hver til sit. Børnene skulle bo ligeligt fordelt hos os begge og det var vigtigt for os, at forholdet imellem os, skulle forblive godt.
Så kom ensomheden Forholdet til kvinden jeg forelskede mig i var forførende, men meget turbulent, og som en afskåret smuk rose holdt det kun en vis tid. Sjældent har jeg følt mig mere alene. Vi opløste et hjem på 200 m2 med en stor have, og jeg flyttede ind på første sal i en lejlighed på 56 m2 med begge børn. Jeg havde skilt mig af med 2/3 af mit materielle liv for at kunne være der. Alle traditioner var brudt. Nogen af vennerne forsvandt. Jeg blev ikke længere inviteret med til familiefesterne på Allans side. Det trygge liv var væk, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle danne et netværk. Jeg søgte ikke en kvindelig kæreste, bare nogen at snakke med. Fra mine mange ungdomsår med pigekærester vidste jeg godt, at der fandtes caféer og aktiviteter, hvor kvinder møder kvinder - men hvor kunne jeg lige søge oplysninger omkring det nu? Hvor skulle jeg gå hen? Hvad skete der i byen og ude i oplandet? Hvor var alle de andre kvinder, der også måtte sidde i samme situation som jeg? Hvor skulle jeg tage hen på ferie med to børn, i håbet om at møde andre kvinder? Spørgsmålene var mange og svarene få.
YesYesYes fik liv Da der var gået 1½ års tid tog jeg kontakt til netværksgruppen HmF - Homo med Forsinkelse - og valgte henover sommeren 2008 at lære andre kvinder at kende ved at tage til Femø på kvindelejr. Jeg havde børnene med, og vi havde to fantastiske uger i høj solskin.
Her lærte jeg Annemette at kende, og vi dannede par frem til januar 2010, i dag er vi bedste venner. Annemette arbejder som journalist og er daglig leder af rejseselskabet Qompagniet. I 2009 gik vi i kompagniskab og lavede hjemmesiden www.YesYesYes.dk – der giver dig mulighed for at finde de svar, vi selv savnede. Annemette har fungeret som redaktionel leder af nyhedsbrevet og ’webmoster’ frem til sommeren 2010, hvor hun har valgt en mere tilbagetrukket rolle på YesYesYes. Selv står jeg for alle foredrag, workshops og personlige forløb.
Hvorfor kalder jeg mig i dag Personlig Power Specialist? Jeg kan ganske enkelt hjælpe dig til at eje din egen POWER, ligesom jeg hjælper virksomheder til at få glade og energifyldte medarbejdere. Jeg har altid levet et meget passioneret liv og udlevet alle mine inderste drømme. Jeg har læst i USA, uddannet mig til sygeplejerske, studeret akupunktur på Sri Lanka og blandt mange gøremål cyklet til Afrika, taget på motorcykel alene til Nordkap, svømmet 12 km havsvømning, gået på gløder, lavet en jernmand, hoppet i faldskærm, løbet Bornholm rundt 100 km på rulleskøjter og lavet flere forskellige fotoudstillinger for børn og voksne.
Fagligt har jeg brugt hele mit liv på at tilegne mig indsigter om sammenhængen mellem krop og psyke og det at eje sin egen POWER og erhverve sig ENERGI på alle tænkelige måder. De indsigter jeg har høstet gennem de sidste 26 år, hvor jeg har mere end 50 foredrag, workshops, kurser og uddannelser bag mig, har jeg samlet i mit eget koncept, der tager udgangspunkt i at betragte det enkelte menneske som en Stjerne - med uendelige muligheder og sprængfyldt af energi. Stjernekonceptet, som jeg kalder det, kan du læse mere om på min anden hjemmeside www.liftyourlife.dk
MEN det er ikke muligt at sprudle af ENERGI og føle sig POWERFULD og LIVSGLAD, hvis man ikke trives i sin seksualitet – derfor har YesYesYes-Coaching og hjemmesiden YesYesYes fået sit eget liv, specialdesignet til dig der fascineres af kvinder og som gerne vil stortrives med din seksualitet og i tillæg vide, hvad der sker omkring dig og, hvor du kan møde andre ligesindede.
Hvad kan Mette og YesYesYes-Coaching gøre for mig? Du kan få hjælp og støtte i hele den proces, det er at finde helt ind til kernen af dig selv, så du kan leve et liv fyldt af livsglæde og vide, at du er god nok præcis, som du er. Som alternativ behandler inklusive akupunktør og zoneterapeut, hjælper jeg din fysiske krop med at komme i balance, så du kan sige farvel til: smerter, hovedpine og migræne, lænde-, ryg- og nakkeproblemer, stress og søvnbesvær, vægtproblemer, allergi og dårligt immunforsvar, tobaksafhængighed og følelsesmæssige ubalancer, som irritation, vrede og depression og med YesYesYes-Coaching får du tillige redskaber til at virkeliggøre dine drømme og mulighed for at kunne leve i overensstemmelse med dine sande værdier.
Læs udvidet CV
Læs om Annemette her
|