|
Annemette fra YesYesYes modtog i starten af december 2009 det lokale kirkeblad fra Filips Kirke på Amager. Vi fandt med glæde en artikel med synspunkter på, hvorfor kirken skal sige ja til vielse af homoseksuelle. Essensen er vel, at det ikke handler om, at kirken "skal tage homoseksuelle til nåde" og indvillige i at omgås de homoseksuelle, ligesom Jesus spiste med toldere og syndere. Nej, det handler om at se på vores forestillinger om, hvad der er normalt og unormalt. Fastholder vi synspunktet, at homoseksualitet er unormalt, så efterlever vi ikke hele budskabet i kristendommen: "Gud er kærlighed, og den som bliver i kærligheden, bliver i Gud".
Du kan selv læse hele artiklen her, for YesYesYes har fået forfatteren til artiklen, sognepræst Bo Heikendorf Petersens, samtykke til at bringe artiklen.
God læselyst og tak til Bo for et godt indlæg!
 
Homo-vielser i kirken? Ja, selvfølgelig!
Af sognepræst ved Filips Kirke på Amager Bo Heikendorf Petersen
”Statsministeren er et pjok, når han ikke vil foreslå kirkelig vielse af homoseksuelle”. Så klart formulerer Kjeld Holm, biskop i Aarhus, sin holdning til spørgsmålet om, hvorvidt homoseksuelle skal have lov til at blive gift i kirken. Kjeld Holm sammenligner med situationen i 1947, hvor folketingets flertal vedtog, at kvinder godt kan blive præster. Det gjorde de på trods af, at specielt Indre Mission var imod.
Hvorfor er det så vigtigt, at kirken indfører vielse af homoseksuelle? Jo, det handler ikke om, at vi som kirke har en speciel forpligtelse over de homoseksuelle og deres rettigheder. Det handler mere om, at den holdning, som vi har i dag, ikke passer overens med det budskab, som vi er sat til at udbrede, nemlig at Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærligheden, bliver i Gud. For kristendommen kan overvinde fordomme og undertrykkelse. Kristus’ budskab er, at vi ikke skal opdele folk i ”de rigtige” og ”de forkerte”.
Folkekirken skal vise, at den ikke lever i år 1909, men i år 2009. Som kristne må vi leve ud fra, at vores tilvænnede forestillinger om, hvad der er normalt og unormalt, hele tiden skal vendes og vurderes ud fra, at Gud er kærlighed.
Desværre er der en del modstand imod homoseksuelle vielser fra den del af kirken, som vi kalder højrefløjen, altså de missionske. Selvom de gerne citerer bibelen i deres argumentation, er kernen i modstanden ikke, hvad bibelen siger. Det centrale er, at modstanderne anser homoseksualitet som unaturligt. Som en sygdom. Det er den forestilling, som vi som kirke skal gøre op med. Her må vi gå ind og sige, at homoseksuelle er lige så meget mennesker som alle vi andre.
Kjeld Holm har jo ret, når han sammenligner med situationen tilbage i 1947, da kvinderne fik lov at være præster. Dengang var det kvindernes rettigheder, det handlede om. De få der stadig er imod kvindelige præster, har da også svært ved at argumentere for deres holdning, uden at sige, at kvinder er mindre værd end mænd.
Gud blev menneske for at møde os i øjenhøjde. De mindste vi kan gøre er derfor at møde hinanden i øjenhøjde, og ikke se ned på hinanden på grund af race, køn eller seksualitet. Den svenske kirke indførte her i år, som den første nordiske kirke, vielse af homoseksuelle. Nu må det være folkekirkens tur til at følge efter. I vores struktur er det Folketinget, der skal beslutte den slags. Og som Kjeld Holm siger: Det som mangler, er ikke gode argumenter, men derimod modige politikere.
Læs også blogindlægget: Deltager du i debatten om ægteskabslovgivningen?
|
